26 24 12 28 [email protected]

Mentaliseringsgruppe

 dette fag er fokus på den unges personlige udvikling, perspektiver på sig selv og andre, samt følelsesmæssige og sociale kompetencer. Der arbejdes i en fast tryg gruppe, som er sammensat ud fra den enkelte unges bidrag til gruppen. Undervisningen tager udgangspunkt i de unges levede liv og berører emner som eksempelvis sorg, kærlighed, jalousi, usikkerhed, ensomhed, glæde, og venskab.

Læringsmål:

Personligt:

  • Her arbejder den unge med selvopfattelse og forståelse af andre, samt andres og egne reaktioner i forhold til omverden. 
    Den unge arbejder med at genkende og håndtere følelser hos sig selv og andre.

Socialt:

  • Her arbejder den unge på at opnå en forståelse af at tilpasse sig og aflæse sociale koder.
    Den unge arbejder med at turde stå ved egne svære følelser og sætte grænser også i samværet med andre.

Fagligt:

  • Her arbejder den unge med motivationen for at lære sig selv at kende, at genkende og rumme forskellige følelser hos sig selv og andre, at dele personlige erfaringer, sætte grænser på en konstruktiv måde – og at indgå i sociale relationer.
Egedal Dagtilbud aps

Vallekildevej 134 4534 Hørve Telefon 26 24 12 28 [email protected] Cvr: 38995308